23948sdkhjf

Butikker popper op i Otterup

I Otterup åbner flere butikker hen over sommeren. Huslejen bliver betalt af Nordfyns Kommune. Onsdag klokken 10 åbnede den første i rækken.
I Søndergade 19 åbner butikken ”Pernilles”. Det skriver Fyens.dk.

I Pernilles kan kunderne købe tøj til ham og hende samt forskellige ting til hjemmet.

Nordfyns Kommune betaler huslejen i de tre sommermåneder i håb om, at det kan puste liv i tomme butikker.

Butikkerne skal leve op til de samme åbningstider, som de resterende butikker i byen.

Flere butikker på vej
Foreløbig er der tale om to butikker, hvoraf Pernilles er den ene. Der er også planlagt en butik i Bredgade, som skal sælge brugskunst og modetøj.

En tredje butik i Jernbanegade kan blive en realitet, hvis man kan finde en partner. Tre butikker arbejder nemlig på at lave en fælles forretning, men mangler en partner før det kan lade sig gøre.

Original artikel: http://www.fyens.dk/nordfyn/Nye-butikker-popper-op/artikel/2522031
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111